Til de sejeste hunde jeg kender, det vil jeg huske....

Af: Lotte Johansen

Dagen var bare en af mange tusinde fugles dag, gennem mange år flere end jeg kan tælle, men jeg husker dem.

Hver og en i bringer hjem, gennem krat og vand, med ridser og hakker og tungen ud af munden, lidt tørst slukkes i vand fra et mudderhul eller måske en vandpyt, kun et par sekunders pause og så videre, det vil jeg huske.

I efterårsvarmen på skarpe siv bliver der svømmet og søgt og dykket og bragt hjem, med hiv og mas og med blødende snuder og tyndslidte øjne, bliver ænder bragt hjem, det vil jeg huske.

I vind og slud med rimfrost i pelsen venter i, med jeres skarpe syn og snuder, på næste opgave, et kærligt klap på hovedet er ikke på sin plads, og i undgår helst at blive forstyrret på post, det vil jeg huske.

Med bølgebrus og storm som i dag, uden chance for at høre hverken fløjte eller kommandoer, ryger i i bølgen, for fuglene på søen skal hjem, kampen i sivene og bølgerne, med fuglen i munden, får jer til at pruste og hoste, mens bravt i svømmer mod strømmen, det vil jeg huske.

Kun oppe for at aflevere og ryste den kolde pels og så afsted igen. Aldrig en modvilje, aldrig uærlig, altid på selvom musklerne spænder op i det kolde vand, det vil jeg huske.

De gamle viser vejen, de unge lærer og vokser med opgaverne fra jagt til jagt, fra fugl til fugl, det vil jeg huske.

I stand til at hvile på vognen blandt 15 andre hunde, ikke noget brok men gerne en anden hund til at hvile hovedet på, mens øjnene for en kort stund lukkes og i gør klar til næste såt. Nænsomt stryger jeg øjnene, så varme og lukkede, det vil jeg huske.

Og årene går, de fedeste apporteringer og skulderklap og anerkendende løft på hatten, når en af jer brillere med en sindssyg svær apport. Væk i 20 min, hvor fanden er hunden henne... Man spejder og fløjter, går i din retning. Så ser man på flere hundrede meter, den anskudte fugl i munden på en af jer, det vil jeg huske.

Når tempoet bliver reduceret, men erfaringen af tusinder af fugle er din force, er det fedt at se hvordan hunden i din skygge, pludselig er som du var for år tilbage, det vil jeg huske.

Når i sender jeres korte blik, når i rejser jeres øre, når i galopere så stærkt gennem skoven, at grene og torne så let går igennem jer, og det så heldigvis går godt! Tænker jeg pyyyyha, det vil jeg huske.

Når i hviler i gangen og vasker hinanden og viser den største ømhed og omsorg for hinanden, når poter bliver forbundet og skrammer vasket ved jeg, at det vil jeg huske.

Alt sammen starter om og om igen, hver gang vi starter med en ny arbejdskammerat. 1000 timer og uendelige lektioner i, hvordan man hurtigst mulig arbejder som to års med 10 års erfaring, det vil jeg huske.

Mange billeder gennem årene af jer, og os og os med jer.... Men de virkelige billeder og stemninger sidder inde i os, og i er her kun så kort, det vil jeg huske.

Og mange farveller har gjort så ondt, så derfor skal mange minder gemmes i rækkefølge, hver og en af jer er gemt, i har min dybeste respekt både nu og om mange år, når nogen har hentet den sidste fugl og en anden er med på første jagt, det vil JEG huske.

 

Til de sejeste hunde.....