Info om markprøver / tilmelding m.v.

Markprøver - typer

Alle vinderklasse markprøver afholdes som trampejagt

Åben klasse markprøverne afholdes primært som drev prøver, tramp kan dog ikke udelukkes, hvis det passer ind i jagten. 

Læs mere om selv prøveformerne her

Tilskuere til markprøver

Alle vinderklasse markprøver er åbne for tilskuere, men behøver ikke at melde sin ankomst men blot møde op på det angivne sted og tidspunkt. På dagen skal tilskuere og alle andre følge prøvelederes anvisninger 

Åben klasse markprøver er derimod IKKE åbne for tilskuere, dette skyldes at disse prøver typisk afholdes på invitationsjagter, hvor vi er gæster. Det er derfor aftalt med terrænværten, hvor mange personer der møder op på dagen.  

Lodtrækning til markprøver 

Når lodtrækningen har fundet sted kan det ses i kataloget, hvilke hunde der har fået tildelt et startnummer, det er de hunde som kan deltage i prøven. Øvrige hunde er reserver i den rækkefølge de er listet. Er man reserve, skal man ikke møde op men blot håbe at prøvelederen ringer og siger der er plads, dette sker i tilfælde af afbud. Nogle gange så sent som aftenen før prøven

Det er altid angivet i kataloget, hvor mange hunde prøven er åben for

Wildcard til dommere

Da de fleste af klubbens dommere fører hund på markprøve, er det besluttet at dommerne forfordeles en lille smule i forbindelse med lodtrækning i markprøver.

Dette for at give dem nogenlunde samme muligheder for at komme på prøve som medlemmer, der kan tilmelde alle prøver.

Det er sådan, at for hver 1 markprøve en dommer dømme sikrer den pågældende dommer sig deltagelse i 1 valgfri markprøve med 1 hund.

Rent praktisk foregår det ved at dommeren meddeler MU, hvilken prøve han ønsker at deltage på, MU vil så sørge for at den pågældende hund vil være sikker på at blive udtrukket i lodtrækningen. Det foregår rent teknisk ved at hunden forud for lodtrækning tildeles en kode, der sikre at hunden bliver udtrukket. Både MU og sekretariatet er begge ind over proceduren og er ansvarlig for at alt går rigtigt til.

Regler for tilmelding og deltagelse af flere hunde til markprøver

  • En fører kun tilmelde 2 hunde til en markprøve.
  • En fører kun kun deltage med 1 hund, dog kan man, hvis prøven ikke er fyldt op deltage med 2 hunde
  • Fører af hund skal oplyses ved tilmelding og kan efter lodtrækning kun ændres ved sygdom hos føreren. Reglerne gælder i både åben- og vinderklasse

Når lodtrækningen er foretaget er det kun den bedst rangerede hund i lodtrækningen, som kan deltage i prøven. Såfremt prøven ikke er fyldt op kan fører deltage med hund nummer 2 (højeste nummer i lodtrækningen)

Mødetidspunkt

Prøvedeltagere opfordres til at møde i god tid, gerne ca. en halv time før det tidspunkt, der er angivet i kataloget.   

Startnumre

Reserver tildeles det startnummer som vedkommende erstatter i kataloget, 1. reserve får lavest nummer og fremdeles. Dette betyder at der ikke vil være spring i katalognumre på en prøve. Armbånd med startnummer bliver udleveret ved indskrivningen.

Kvalifikation

Det er muligt at tilmelde prøver som hunden ikke er kvalificeret til på anmeldelsestidspunktet. Deltagelse kan selvfølgelig kun ske, hvis kvalifikation opnås inden den tilmeldte prøve 

Læs mere om kvalifikationskravene og tilmelding her  samt på "Mit RJK"

Tilmelding foretages fra Mit RJK

Inden du foretage tilmelding skal din hund være oprettet her på hjemmesiden, det gør du selv ved at klikke på "Tilføj hund" under "Mine hunde"

Vær omhyggelig med at udfylde alle data på hunden, præcis som det står i stambogen. 

Når du skal tilmelde en prøve, vælger du den hund du vil tilmelde og klikker på "Tilmeld"

Vælg den prøve du vil tilmelde og husk evt. at tilføje fører, hvis det ikke er ejer der er fører. 

Herefter klikker du på "Tilmeld og betal"

Kun hunde tilmeldt inden tilmeldingsfristens udløb, som er 14 dage før prøven afholdes, deltager i lodtrækningen om at komme med på prøven. På nogle prøver er der begrænsninger i deltagerantallet. Det antal den enkelte prøve er åben for vil stå prøvekataloget

Betaling af prøvegebyr kan foretages med de fleste betalingskort samt mobilpay.

Lodtrækning foretages elektronisk umiddelbart efter tilmeldingsfristen er udløbet.

I oversigten "Mine tilmeldinger" kan du se hvilke prøver du har tilmeldt, du kan frem til lodtrækningstidspunktet selv afmelde din hund, hvis du fortryder din tilmelding. Afbud efter at tilmeldingsfristen er udløbet, skal ske til prøvelederen og  prøvegebyret tilbagebetales kun ved løbetid eller sygdom hod hund/fører. 

Prøvegebyr trækkes først fra din konto efter prøven er afholdt.

Her du problemer omkring tilmelding via hjemmesiden bedes du kontakte Per Hasselbalch på telefon 25 71 08 18 / mail sekr@rjk.dk  eller Henrik Møller på telefon 40598003 / mail mu@rjk.dk 

Der kan ikke tilmeldes efter tilmeldingsfristens udløb. På efterårets markprøver er der dog mulghed for eftertilmelding såfremt prøven ikke er fyldt op. I sådanne tilfælde vil ledige pladser blive annonceret på hjemmesiden.  

Ejerskifte

Hvis du sælger en hund, skifter ejer, eller den ikke mere skal stå på din side over hunde, så send en mail til sekr@rjk.dk  med hundens navn og stambogsnummer.

Kvalifikation til workingtests og markprøver

Som udgangspunkt skal alle hunde, også fra andre lande, kvalificeres via RJK.s regler for at kunne deltage på klubbens arrangementer - dvs. start er apporteringprøve, åben klasse osv.

Dispensation til  Vinderklasse markprøve.
Der dispenseres for Kapitel 6 § 13 stk. 2 for følgede:

  • Hunde som tidligere har været stillet i vinderklasse markprøve i Retrievernes Jagthundeklub kan deltage.
  • Hunde, der har opnået præmiering på minimum Novice Stake Field Trial i Storbritanien er kan deltage (Gælder også vinderklasse workingtest)
    (Dokumentation for præmiering skal fremsendes til MU  

Aftale med Jaktretrieverklubben i Sverige 
Der er ingået en aftale med Jaktretrieverklubben i Sverige om gensidig kvalififation med undtagelse af vinderklasse markprøve, se mere her  

For god orden skyld skal det nævnes at deltagelse i arrangementer selvfølgelig kræver medlemsskab af RJK.