Unghundemesterskabet 2024
Blev afholdt søndag den 25. august på Valdemarskilde Gods
Vinder:
Stenbury Black Grau Gismo
e. Partridge Ocean Enzo og Stenbury Black Freja
DK05715/2023
Født: 10.02.2023
Ejer/fører: Michael Christensen
Opdrætter: Anne Nerell
Prøveleder:
Morten Højrup, tlf. 25563898
Dommere:
Isac Träffe
Kenneth Rajczyk
Torben Luxhøj
Deltagere:
For at deltage skal du være medlem af RJK og din retriever skal være stambogsført i en af RJK anerkendt organisation. Din retriever skal på prøvedagen være fyldt 12 måneder, men må ikke være ældre end 24 måneder. Ellers er der ingen krav til deltagerne ud over at løbske tæver selvfølgelig ikke kan deltage.
Sådan foregår det:
Unghundemesterskabet er en ren konkurrence, hvor man prøver at finde den / de bedste hunde.
Unghundemesterskabet er opdelt i 3 poster, og på hver post er der 2-3 opgaver. De 3 poster vil normalt illustrere en klapjagtspost, en trampejagtspost og en andejagtspost.
For alle apportertingsopgaver gælder det, at der anvendes dummyer som apporteringsemner.
Der vil være 1 dommer pr. post og der gives point pr. opgave (apportering) efter FCI pointskala (0-20)
Når alle hunde har været igennem de 3 poster optæller man pointene. Den hund med flest point bliver Unghundemester 2024 (en stambogsført titel), næst flest point bliver 2. vinder o.s.v. Man har mulighed for 4 vinderplaceringer samt udmærkelser til de næstfølgende hunde, såfremt kvaliteten er god nok, men man er ikke sikker på præmiering blot fordi man gennemfører prøven.
For at kunne opnå præmiering kræves minimum 60 % af max antal point og minimum 11 point på hver apportering. Ved 10 point og derunder udgår hunden af prøven
Tilskuere:
På unghundemesterskabet er der lagt meget vægt på, at alle poster skal være tilskuervenlige, d.v.s. at man skal kunne se hvad der foregår, selvfølgelig med hensyntagen til de deltagende hunde, som jo er hovedattraktionen på dagen.
Ved hver post vil der være ophængt en pointtavle og dommerne vil, efter hver hund har været oppe, give en åben mundtlig kritik af hunden og meddele det antal point hunden har fået. Pointene vil blive skrevet ind på pointtavlen så alle kan følge med i konkurrencen. Ved samlingsstedet vil der være en pointtavle, som dækker samtlige poster og her kan alle følge med i de enkelte hundes samlede pointhøst efterhånden som de har været oppe.
Det betyder at alle, både deltagere og publikummer vil kunne følge den spændende konkurrence løbende hele dagen.