Nyt fra MU vedr. prøvesituationen

26.04.2020

Apporteringsprøver gennemføres fra den 17. maj


Vi er kede af de aflysninger af prøver, som Corona situationen har medført og vi er i fuld gang med at arrangere nye prøver Vi følger myndighedernes udmeldinger/forbud m.v. og følger naturligvis situationen og mulighederne tæt.

Helt konkret er status p.t.

  • Apporteringsprøver gennemføres fra den 17. maj med de restriktioner, som vil være nødvendigt i forhold til forsamlingsforbuddet og afstandskrav mellem prøvedeltagere, dommere og hjælpere
  • Vi håber på, at der snart åbnes en lille smule mere i forhold til forsamlinger, således at det også vil være muligt at afholde åben og vinderklasse.
  • Juniortest, da prøven er uofficiel vil den ikke få 1 prioritet men selvfølgelig bliver afholdt i det omfang det kan lade sig gøre.
  • Prøvekalenderen opdateres løbende med nye prøver og vi opfordrer medlemmerne til at tilmelde hurtigst muligt, da det vil give os det bedste overblik over deltagerantallet til de enkelte prøver
  • Vi vil senest den 10. maj fremlægge præcise retningslinjer i forhold til den praktiske afvikling af prøverne, både i forhold til prøvedeltagere, hjælpere, prøveleder og dommere.
Ovenstående er selvfølgelig med forbehold og aflysning af prøver kan stadig komme på tale. Mvh. Markprøveudvalget