Sidste nyt fra MU om prøvesituationen

08.05.2020

Vigtig info vedrørende opstart af prøverne efter Covid-19


Prøverne genoptages

På baggrund af myndighedernes seneste udmeldinger, som åbner for det udendørs forenings liv, starter vi nu klubbens prøver. Det kommer dog til at foregå lidt anderledes end tidligere og med de restriktioner, som er nødvendige for at overholde myndighedernes anbefalinger og de påbud, der er i forhold til forsamlingsstørrelser

Apporteringsprøver og juniortest

Der er åben for ubegrænset tilmelding. Frem til og med den 7. juni skal vi tage hensyn til, at vi max må være 10 til stede samtidig. Det betyder at der vil være differentieret mødetid og der vil ikke være fælles parole eller fælles præmieoverrækkelse. Efter tilmeldingsfristens udløb vil prøvedeltagerne blive kontaktet vedr. mødetidspunkt. Umiddelbart efter prøven vil dommeren give kritik og overrække evt. diplom, hvorefter man kan forlade området igen Når forsamlingsforbuddet forventeligt bliver sat op fra den 8. juni forventer vi at kunne komme tilbage til de normale procedure omkring mødetid.

Åben klasse og Vinderklasse

For åben klasse gælder den sædvanlige begrænsning på 25 deltagere pr. prøve. På den første åben klasse prøve den 6. juni vil der være differentieret mødetid og også her vil prøvedeltagerne efter tilmeldingsfristens udløb blive kontaktet vedr. mødetidspunkt. Prøven vil blive gennemført i hold af max 8 deltagere. Efter den 8. juni forventer vi at komme tilbage til normal mødetidspunkt

Forholdsregler på prøvedagen

Vi henstiller til at man ikke møder op, hvis man føler sig syg eller sløj. Prøvegebyr trækkes ikke selvom afbud sker umiddelbart før prøven, hvis afbuddet skyldes sygdom. Prøvelederne er orienteret om hvilke forholdsregler de skal tage i forhold til forplejning m.v. til hjælpere og dommere

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er ændret til 8 dage før prøven, dette vil gælde samtlige workingtest og apporteringsprøver frem til og med september.

Tilskuere

På grund af situationen er prøverne foreløbigt ikke åbne for tilskuere  

Prøvekalenderen

MU arbejder nu på at få arrangeret nye prøver i stedet for dem vi måtte aflyse på grund af corona. Hold derfor øje med prøvekalenderen, som løbende bliver opdateret med nye prøver. Tilmeldingsfristen til den første apporteringsprøve, som afholdes på Møn den 23. maj er lørdag den 16. maj. Der afholdes også juniortest samme dag. Ovenstående er naturligvis med forbehold for ændringer, hvis myndighederne ændre i deres udmeldinger. Med venlig hilsen og knæk og bræk RJK. markprøveudvalget